Møllens historie

Den første kornmølle i Vodskov blev bygget i 1882, men brændte ned i 1910 og blev erstattet af en mølle, der blev flyttet hertil fra Flamsted, hvor den havde været hjælpemølle til Flamsted Vandmølle. I Flamsted stod møllen som jordhollænder, men i Vodskov blev den placeret på toppen af en lagerbygning som en gallerihollænder.

I 1924 købte møllebygger Johannes Ludvig Andreasen møllen. Han var en dygtig og opfindsom møllebygger, der installerede en masse maskineri i møllen. Da møllen ikke er ret stor, skulle der meget snilde til at få plads til det hele.

Ved Johannes L. Andreasens død i 1963 overtog sønnen, møllebygger Ole Peder Hovgaard Andreasen møllen, og efter ham (i 1977), hans nevø og plejebarn, tømrer Erik Andreasen. Møllen blev senere hen solg for den symbolske sum af 10 kr, til den selvejende institution Møllens venner som bestyre møllen idag.