Om Møllen

Indretning:

Møllen har fire etager, manuelt krøjeværk og almindelige kludesejl. Inde i møllen er der mange små maskiner:

  • 2 kværne med støbte sten
  • 1 skallekværn med tilbehør
  • en lille centrifugal sigte (Ascania type)
  • en havrevalse

Forening
Møllens Venner

Materiale
Sten/Træ/Lærkespåner

Vingespan
15,50 Meter

Oprindeligt bygget
år 1889

Den første kornmølle i Vodskov blev bygget i 1882, men brændte ned i 1910 og blev erstattet af en, der blev flyttet hertil fra Flamsted. I Flamsted stod møllen, som er bygget i 1889 som jordhollænder hvor den havde været hjælpemølle til Flamsted Vandmølle. Efter at møllen blev fragtet til Vodskov blev den placeret på toppen af en lagerbygning og skulle nu fungere som en gallerihollænder hvor den stadig befinder sig i dag.

I 1924 købte møllebygger Johannes Ludvig Andreasen møllen. Han var en dygtig og opfindsom møllebygger, der installerede en masse maskineri i møllen. Da møllen ikke er ret stor, skulle der meget snilde til at få plads til det hele dette kan stadig sees når man går inde i møllen.

Ved Johannes L. Andreasens død i 1963 overtog sønnen, møllebygger Ole Peder Hovgaard Andreasen møllen, og efter ham (i 1977) overtog hans nevø og plejebarn, tømrer Erik Andreasen. I 1995 blev møllen solgt for det symbolske beløb af ti kroner til Den Selvejende Institution Vodskov mølles venner. Idag er møllen stadig under samme ejerskab, og møllens venner vedligeholder, samt underviser om møllen og dens historie.

  • Som sagt kan vi ikke bevare møllen hvis ikke det var på grund af vores frivillige kræfter. Vil du gerne være en del af at bevare Vodskov kornmølles historie? Du kan blive et værdsat medlem af Vodskov Mølles Venner og støtte vores sag for så lidt som 100 DKK om året. Dit bidrag går direkte til vedligeholdelse og drift af kornmøllen.

    Sammen kan vi sikre, at Vodskov kornmølle fortsætter med at være et symbol på vores samfunds stolthed og en kilde til inspiration for kommende generationer. Bliv medlem af Vodskov Mølles Venner, og lad os skabe historie sammen.